Skip to main content

Pharmakon Life science

Om Pharmakon Life science

Velkommen til Pharmakon Life science

Hos Pharmakon Life science arbejder 12 engagerede medarbejdere i to teams: kompetence og support. Sammen skaber vi rammerne for, at kursisterne får nye og brugbare kompetencer.

Vores undervisere har solid erfaring fra life science-branchen og brænder for at formidle GMP-regler, værktøjer og god praksis. De har alle en pædagogisk baggrund og underviser forskellige målgrupper – fra ufaglærte operatører på AMU-niveau til akademikere og ledere på fagkurser.

Vi afholder de fleste af vores kurser på Pharmakons Konferencecenter, som er designet til at understøtte læringsoplevelsen med hyggelige moderne faciliteter og en indbydende atmosfære. 

... og vi er mange flere

Vi samarbejder med en lang række eksterne specialister, som er tilknyttet Pharmakon Life science.

De afholder kurser i lige netop det fagområde, som de er specialister i, og som de til dagligt arbejder med.

De brænder for at formidle deres speciale, og som kursist møder du derfor engagerede undervisere, der i høj grad inddrager den praktiske brug af specialet.

Vil du undervise?

Måske har du lyst til at prøve at undervise i netop dit speciale?

Hvis du: 

  • har solid erfaring fra life science.
  • har en idé til et kursus, som supplerer de kurser, vi allerede har.
  • kan bidrage med eksempler fra din egen hverdag.
  • har lyst til at lede et undervisningsrum.
  • kan formidle, så folk sidder yderst på stolen.

så er du velkommen til at række ud til os.

Hvordan foregår det?

Som ekstern underviser tilrettelægger og afholder du kurser inden for dit speciale. Når du underviser, bruger du din uddannelse, kompetence og erfaring til at sikre, at undervisningen rammer deltagernes udgangspunkt, så de føler sig tilpas og bidrager aktivt undervejs. 

Du står ikke alene. En underviser fra Pharmakon følger dig tæt og hjælper med at sikre, at deltagerne får et aktivt, hyggeligt og lærerigt kursus. Det betyder, at læringen foregår på en engageret og involverende måde. 

Kontakt

Vi vil meget gerne høre om din idé, og hvis den ligger inden for de rammer, vi har fokus på, så er vi ikke bange for at give det et forsøg.

Kontakt uddannelseschef Mette Rotne mr@pharmakon.dk for et uforpligtende kaffemøde.

Historien om Pharmakon Life science

Vi startede tilbage i 1970, hvor Apoteksassistentskolen blev indviet. Skolen dannede dengang ramme for både grund- og efteruddannelse til apotekssektoren.

Dengang producerede apotekerne lægemidler, og laboratoriet var derfor en vigtig del af uddannelsen til apoteksassistenterne.

I starten af firserne havde vi ledig kapacitet i laboratoriet, og i 1983 blev vi godkendt som udbyder af AMU-kurser til medarbejdere inden for produktion af medicinalprodukter (life science).  Siden har vi haft fokus på at levere AMU-kurser relateret til GMP-lovgivningen.

I 1989 afholdt vi det første fagkursus i GMP, og i 1991 var kursusudbuddet vokset, så vi udgav det første kursuskatalog målrettet life science.

I 1996 blev vi udnævnt til WHO Collaborating Centre og tog nu ud til andre lande (primært NIS-landene) og underviste nationale inspektører i EU-GMP-reglerne.

I 2020 betød coronanedlukningen ekstra aktivitet, da vi efteruddannede mange arbejdsledige fra nedlukkede områder, fx lufthavnen til lægemiddeloperatører.

Pharmakon Life science har et særligt ansvar

Som noget særligt går overskuddet fra Pharmakon Life science til forskning i apotekspraksis – altså til at gøre apotekerne endnu bedre til at rådgive medicinbrugerne om deres medicin.

Se, hvilke projekter, der er i gang. 

Nyhedsbreve fra Life science

Vil du være blandt de første til at høre om vores kommende kurser, aktiviteter og faglige nyheder?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante opdateringer direkte i din indbakke.

Du får:

  • information om kurser og aktiviteter
  • faglige nyheder
  • tips og tricks

Nyhedsbrevet kommer ca. hver 14. dag.

LinkedIn

Du kan også følge os på LinkedIn, hvor vi fx deler faglig inspiration, aktuelle temaer, små indsigter fra hverdagen.

Her får du et indblik i, hvad der rører sig – og måske lige det input, du står og mangler.

Du får:

  • information om kurserne
  • indlæg fra kurserne
  • faglige nyheder


Du får 2-3 nyheder via LinkedIn hver uge.

Pharmakon er mere end life science

Konferencecenter

 Konferencecenteret danner rammen om kurser og konferencer og er kendt for sit  høje serviceniveau, professionelle faciliteter og god forplejning.

Apoteksudvikling

Apotek – kompetence, udvikling og forskning er både forskning i apotekspraksis og  efteruddannelse til apoteket.

Pharmakon servicerer også apotekerne med IT-services.

Farmakonomuddannelse

Farmakonomuddannelsen uddanner fremtidens farmakonomer med høj faglighed, praksisnær undervisning og et stærkt studiemiljø.