Skip to main content

Pharmakon Life science

AMU-kurser

Til operatører i life science

Bliv klar til job i life science med en tilskudsberettiget uddannelse

AMU-kurser

Kursus for operatører

AMU

Steril 3, Steril-brush up

Genopfrisk dine aseptiske færdigheder og styrk arbejdet i sterile områder

Kurset giver dig som operatør mulighed for at genopfriske viden om aseptisk fremstilling, herunder adfærd, miljømonitorering, rengøring og mediefyld –...
Kursus for operatører

AMU

GMP 3, GMP-brush up

Genopfrisk din GMP-viden og hold fokus på kvalitet og sikkerhed i produktionen

Et dagskursus for erfarne operatører, der ønsker at sikre deres GMP-kompetencer og holde deres praktiske færdigheder skarpe.
Kursus for operatører

AMU

Fastholdelse af kvalitet i prod. underlagt GMP

Brug feedback til at få en bedre adfærd i produktionen

Lær, hvordan du som medarbejder er afgørende for at fastholde, udvikle og understøtte god kvalitet i en GMP-produktion gennem brug af feedback og den ...
Kursus for operatører

AMU

Tabletfremstilling

Få både praktisk og teoretisk kendskab til hele fremstillingsprocessen af tabletter

På dette kursus får du kendskab til alle de parametre der påvirker tablefremstillingen. Kurset giver dig også hands-on erfaring med tabletfremstilling...
Kursus for operatører

AMU

GMP 1, Medicinalindustriel produktion

Lær GMP fra bunden – og kom godt i gang i life science

Du får styr GMP reglerne og den rolle de spiller i at sikre en produktion af ensartede lægemidler af høj kvalitet.
Kursus for operatører

AMU

GMP 2, GMP i praksis

Styrk kvaliteten i produktionen gennem praktisk træning

På GMP 2, GMP i praksis lærer du at deltage i selvinspektion, håndtere afvigelser og aktivt forbedre kvaliteten i produktionen. GMP 2 er en naturlig e...
Kursus for operatører

AMU

Steril 1, Fremstilling af sterile lægemidler

Lær aseptisk adfærd og sikker produktion af sterile lægemidler

Kurset giver praktisk træning i aseptisk adfærd, hygiejne og arbejdsteknik i klassificerede områder. Du øver at rengøre og desinficere udstyr og følge...

Er AMU-kurser noget for dig?

Vil du forstå, hvilke krav der gælder for lægemidler – og hvad de betyder i praksis? Så kan et AMU-kursus være noget for dig.

Du får en introduktion til både lovgivning, dokumentation, mikrobiologi og adfærd. Dermed forstår du, hvorfor processerne er opbygget, som de er.

AMU-kurserne er målrettet faglærte og ufaglærte personer, der arbejder eller søger arbejde i life science-industrien.

Det betyder, at du kan deltage uden at have en uddannelse i forvejen.

Hvis du er faglært med en uddannelse på niveau med en erhvervsuddannelse fx en praktisk uddannelse som tømrer eller elektriker, kan du også deltage.

Hvorfor vælge Pharmakons AMU-kurser?

  • Pharmakon er en godkendt AMU-udbyder siden 1983.
  • Kurserne foregår i moderne undervisningslokaler.
  • Du får lækker forplejning hele dagen.
  • Du kan overnatte – hvis du har behov.
  • Du møder andre, der arbejder ligesom dig – og kan netværke.

Læs mere om AMU-kurser

Du kan vælge mellem enkelte AMU-kurser af 3 – 5 dages varighed.

Du får forklaret kravene trin for trin på en håndgribelig måde, som du kan bruge i dit arbejde. Du kan derfor regne med at få praktisk viden, som du kan anvende direkte i dit arbejde.

Øverst på denne side finder du en uddybende beskrivelse af de AMU-kurser, som vi udbyder. Her kan du læse, hvad kurset indeholder, hvad udbyttet er, og hvor lang tid de varer. Klik på kursustitlen øverst på siden.

Alt det praktiske

Et AMU-kursus koster 218 kr. ekskl. moms pr. dag, hvis du er i AMU-målgruppen (deltagere i job med en erhvervsuddannelse eller ufaglært).

Hvis du er ledig, så tal med din a-kasse eller jobcenter i forhold til at betale for din deltagelse på AMU-kurser.

Du kan søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud på voksenuddannelse.dk. Du kan også finde mere information på veug.dk.

På Pharmakon er morgenmad altid inkluderet, og der er formiddagssnack samt eftermiddagskage. Frokost kan tilkøbes, eller du kan medbringe madpakke og opbevare den i vores køleskab, så maden holder sig frisk hele dagen.

Hvis du bor mere end 60 km fra Pharmakon, kan du få tilskud til at bo og spise på Pharmakon. Kontakt os, hvis det er aktuelt for dig.

AMU-kvalitet

På amukvalitet.dk kan du finde Pharmakons evalueringsresultater for AMU-kurserne. Her får du indsigt i kursusudbytte, lærerens indsats samt kursusform og -indhold. Besøg siden for at se, hvordan tidligere deltagere har vurderet deres oplevelser og udbytte af kurserne.

Aflysning eller afbud

I tilfælde af for få tilmeldinger kan vi blive nødt til at aflyse kurset. Du vil i så fald blive tilbudt en plads på det næste hold. 

Tilmeldinger behandles efter ‘Først til mølle’-princippet.

Det er vigtigt at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage. Framelding skal ske telefonisk eller skriftligt og så hurtigt som muligt, så pladsen kan tilbydes til en anden.

Vær opmærksom på følgende:

  • Hvis du melder fra senere end en uge før uddannelsens første dag, betaler din arbejdsgiver 1.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 timer og 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 timer.

  • Møder du ikke op på uddannelsens første dag, betaler din arbejdsgiver 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 timer og 3.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 timer.

Hvis din arbejdsgiver kan dokumentere, at udeblivelse eller framelding skyldes lovligt forfald, fritages denne for betaling.

Undervisningsmiljøundersøgelse for AMU

I 2025 har vi udsendt en undersøgelse til to forskellige AMU-hold. Der deltog 29 deltagere på det ene hold og 27 deltagere på det andet hold.
Vi modtog 27 svar.

Undersøgelsen omhandlede:

  • Fysisk undervisningsmiljø
  • Psykisk undervisningsmiljø
  • Æstetisk undervisningsmiljø
  • Generelle spørgsmål.

De to hold var udvalgt ud fra kriterierne:

  • Deltagerne var fra forskellige virksomheder.
  • Kurserne varede i fem dage, så deltagerne kunne svare ud fra større erfaring.
  • Kurserne var de samme, så en evt. forskellighed i fagligt indhold ikke påvirkede resultatet.

Handlingsplaner

Generelt er alle besvarelser positive eller neutrale og giver ikke anledning til handling.
To kursister nævner dog utilfredshed med siddekomforten. Vi vurderer løbende mulighederne for at forbedre siddekomforten, idet vi tager højde for, at kursisterne har meget forskellig højde.

Vil du vide mere?

Elizabeth Ruelykke
Kursuskoordinator
+45 48 20 62 64 erk@pharmakon.dk