Skip to main content

Pharmakon Life science

Kurser for operatører

Lær det, du skal kunne i praksis

Hvad lærer du som operatør hos os?

På vores operatørkurser lærer du fx:

  • hvad GMP egentlig betyder – og hvad det kræver af dig i hverdagen.
  • hvordan du dokumenterer korrekt og læsbart.
  • hvordan du opdager fejl – og hvad du skal gøre, hvis noget går galt.
  • hvorfor rengøring, påklædning og kontrol er så vigtige.
  • hvad myndighederne ser efter under inspektion.

Undervisningen er praktisk, varieret og tilpasset din virkelighed i produktionen. Undervisningen indeholder forskellige øvelser, spil, quizzer og dialoger.

Hvorfor er kravene vigtige?

Som ny operatør skal du vide, hvad det vil sige at arbejde efter GMP-reglerne, og hvad et godt GMP-mindset er.

Arbejder du med fremstilling af sterile lægemidler, er der særlige krav, som du skal kende til og arbejde efter.

Vores fokus er at give dig en solid introduktion til de vigtigste begreber og regler – og samtidig forklare, hvorfor de er vigtige i hverdagen.

Målet er, at du forstår, hvad compliance (efterlevelse af reglerne) betyder i praksis, og hvorfor det er afgørende, når du arbejder i life science.

Det øger din motivation og gør dig klar til at modtage træning onsite efterfølgende. 

Hvorfor skal du vælge Pharmakon?

Vi kender branchen og de arbejdsopgaver, som du typisk har, fordi vi selv har arbejdet i life science og stadig har en tæt kontakt med medarbejdere i branchen.

Vi har også mange års erfaring med at undervise og forklare reglerne på flere måder.

Underviserne har ud over en faglig baggrund også taget en pædagogisk efteruddannelse.

Du får derfor en grundig gennemgang, som er både konkret og praksisnær, så du lettere kan arbejde videre i dit nuværende job.

Hvis du ønsker at søge job i life science-industrien, så giver vores kurser dig et godt grundlag for at søge.

–
–

Når du vælger et AMU-kursus på Pharmakon, får du samtidig et indblik i den kultur, som er i life science-virksomheder – det er ikke noget, vi underviser i, men du får lynhurtigt tunet ind på, hvad der forventes af dig som medarbejder og kollega.

Pharmakon er godkendt af Undervisningsministeriet til at udbyde AMU-kurser.

Rammen for dette hedder FKB 2784 – Produktion af medicinalprodukter og indeholder målbeskrivelser for de enkelte kurser.

AMU-kvalitet​

På amukvalitet.dk kan du finde Pharmakons evalueringsresultater for AMU-kurserne.

Her får du indsigt i kursusudbytte, lærerens indsats samt kursusform og -indhold.

Besøg siden for at se, hvordan tidligere deltagere har vurderet deres oplevelser og udbytte af kurserne.

Vil du vide mere?

Elizabeth Ruelykke
Kursuskoordinator
+45 48 20 62 64 erk@pharmakon.dk

Kurser i rammer designet til læring