Få både praktisk og teoretisk kendskab til hele fremstillingsprocessen af tabletter
På dette kursus får du kendskab til alle de parametre der påvirker tablefremstillingen.
Kurset giver dig også hands-on erfaring med tabletfremstillingsprocessen.
Du lærer at arbejde selvstændigt, følge og udfylde dokumentation på basis af GMP.
Om kurset
Dette kursus giver dig både praktisk og teoretisk forståelse af hele tabletfremstillingsprocessen.
Du får teoretisk indsigt i de parametre, der påvirker tabletfremstillingen, herunder hjælpestoffer, findeling, blanding, granulering, tørring, komprimering og overtrækning af tabletter.
Gennem praktiske laboratorieøvelser arbejder du med råvarer og hjælpestoffer og lærer at findele, blande, granulere og tablettere korrekt.
Du får samtidig erfaring med centrale processer i tabletfremstilling, herunder justering af fyldningsgrad og komprimeringstryk samt prøveudtagning.
Derudover opnår du forståelse for de kritiske procesparametre, der kan påvirke kvaliteten af det færdige produkt.
Kurset har et stærkt fokus på produktionshygiejne.
Du lærer at forebygge krydskontaminering, anvende personlige værnemidler korrekt og overholde gældende hygiejneregler i laboratorie- og produktionsmiljøer.
Dokumentation og sporbarhed er en central del af kurset.
Du lærer at registrere og rapportere aktiviteter i overensstemmelse med GMP-reglerne og sikre den nødvendige sporbarhed gennem hele processen.
Kurset afsluttes med en skriftlig test (multiple choice).
Du skal bestå testen for at få et kursusbevis.
Målgruppe
Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte, der arbejder eller ønsker at arbejde i life science.
Det forventes, at deltagerne har gennemført GMP 1 eller er erfarne operatører.
Kurset er særligt relevant for operatører, der ønsker praktisk erfaring med tabletfremstilling og forståelse for GMP, dokumentation og produktionshygiejne.
Dine fordele ved at vælge dette kursus
Dit udbytte
- Du kan arbejde selvstændigt med tabletfremstilling og efterleve GMP krav til dokumentation.
- Du har kendskab til hjælpestoffer og alle betydende processer i tabletfremstillingen.
- Du forstår og kan anvende produktionshygiejne og forebyggelse af krydskontaminering i henhold til GMP.
Din virksomheds udbytte
- En medarbejder, der kan deltage aktivt i tabletfremstilling under GMP-regler.
- En medarbejder, der sikrer korrekt dokumentation og overholdelse af kvalitetsstandarder.
- En medarbejder, der har praktisk erfaring med alle trin i tabletfremstilling.
Kursusprogram
Kurset er et 5-dages kursus uden overnatning.
Alle dage: 08:30 – 15:50:
- Introduktion til tabletfremstilling
- Råvarer og hjælpestoffer
- Produktionshygiejne og forebyggelse af kontaminering/krydskontaminering
- Pulverblanding, findeling, granulering og tørring
- Fyldningsgrad og tryk
- Tablettering
- Prøveudtagning
- Dokumentationsefterlevelse
- Museum og tablet-brætspil
- Review af laboratoriedokumentation
- Overtrækning af tabletter
- Skriftlig test (multiple choice)
Undervisere
-
Tine Gjerding Dahlberg, uddannelseskonsulent, Pharmakon
-
Helle Bøg, uddannelseskonsulent, Pharmakon
-
Julie Dersch, uddannelseskonsulent, Pharmakon
-
Ida Swedenborg, uddannelseskonsulent, Pharmakon
Tilmeld dig kurset
Kursus
Tabletfremstilling
Format
5 dage
Pris i år
1.090 kr. ekskl. moms
Vælg dato og tilmeld kursus