Læs om fordelene ved virksomhedskursus.
I farmaceutisk fremstilling er kvalitet ikke kun noget der kontrolleres til sidst. Kvalitet bliver skabt i alle de valg, du og dine kolleger træffer hver dag:
Når I dokumenterer, følger en procedure, håndterer en afvigelse, vurderer en risiko eller stopper op, fordi noget ikke ser rigtigt ud.
Et kvalitetsmindset betyder, at medarbejderne forstår, hvorfor GMP-kravene findes, og at medarbejderne bruger dem aktivt til at beskytte patienten, produktet og tilliden til data.
Det handler om mere end compliance. Det handler om at tage ansvar, stille spørgsmål og gøre det rigtige, også når hverdagen er travl.
På kurset arbejder medarbejderne med kvalitetsmindset som en del af kvalitetskulturen i en GMP-reguleret virksomhed. I ser på forskellen mellem at følge reglerne mekanisk og at bruge reglerne som støtte til gode kvalitetsbeslutninger.
Medarbejderne får en praksisnær forståelse af, hvordan adfærd, åbenhed og personligt ansvar påvirker kvaliteten. Vi kobler emnet til myndighedernes forventninger, dataintegritet og de situationer, hvor små valg kan få stor betydning for produktkvalitet og patientsikkerhed.
I arbejder med konkrete eksempler fra hverdagen: Hvornår skal I sige fra? Hvordan taler I om fejl uden at skabe skyld? Hvordan sikrer I, at data er troværdige, komplette og brugbare? Og hvordan bidrager I selv til en kultur, hvor kvalitet er et fælles ansvar?
Kurset veksler mellem korte oplæg, dialog, refleksion og øvelser. I får sprog og metoder, som I kan bruge direkte i teamet, når I skal tale om risiko, adfærd, afvigelser og ansvar i en GMP-hverdag.