Lær at bygge brugervenlige og robuste Excel-ark, der forbliver under kontrol, også når de bruges af andre
Få praktiske værktøjer og tips til at opbygge Excel-ark med dokumentation for opbygningen, som er testet og fejlsikret inden frigivelse til brug.
Om kurset
Excel er et stærkt og ofte brugt værktøj. Fastholdelsen af kvaliteten i Excel-arket afhænger af, hvordan arket er bygget – især når det bruges af andre end den, der udviklede det.
På dette kursus får du værktøjer og tips til at opbygge Excel-ark, der er brugervenlige, robuste og lettere at holde under kontrol i hverdagen, når flere skal arbejde i det samme ark.
Du lærer, hvordan du kan reducere risikoen for fejl i input, beregninger og output, og hvordan du gør det tydeligt for andre, hvordan arket skal bruges. Du lærer også, hvordan du gemmer dokumentationen for opbygningen af Excel-arket samt metoder til fejlsøgning og test af arket, inden det frigives til brug.
Kurset har fokus på praktiske løsninger, som du kan bruge direkte i dit eget arbejde. Du arbejder blandt andet med datavalidering, beskyttelse af formler, enkle kontrolelementer, review, test og dokumentation. Derudover får du en introduktion til små, enkle makroer, som kan understøtte styring og fastholdelse af kontrollen ved brug af arket.
Undervisningen kombinerer oplæg, eksempler og øvelser i Excel, så du får mulighed for at afprøve metoderne undervejs. Medbring derfor din laptop med Excel installeret.
Målgruppe
Kurset er for dig, der udvikler, vedligeholder eller har ansvar for Excel-ark, som bruges af flere i organisationen.
Det er relevant for både nye og erfarne brugere, som vil bygge mere robuste og brugervenlige løsninger i Excel.
Det kræver almindeligt brugerkendskab til Excel, men ikke erfaring med makroer eller Visual Basic-programmering.
Kursusprogram
09:00 – 16:00
- Opbygning af ark med tydelige input felter og struktur
- Bruger information og navigationshjælp
- Fejlsikring af input, fx beskyttelse mod tastefejl
- Udvalgte formler til fejlsikring
- Sikring af output, fx beskyttelse af formler
- Introduktion til makroer i Visual Basic med eksempler lige til at bruge
Kurset består af oplæg, dialog og øvelser.