Læs om fordelene ved virksomhedskursus.
Vi dykker ned i centrale emner inden for kontamineringskontrol (CCS) i en steril produktion, herunder miljømonitorering, mediefyld, rumklassificering, rengøring og desinfektion samt personalehygiejne.
Derved får medarbejderne et fælles fagligt fundament for arbejdet med sterile processer og kontamineringskontrol på tværs af organisationen.
Vi arbejder også med de mikroorganismer, der typisk findes i produktionsmiljøer, og hvordan medarbejdernes adfærd og arbejdsrutiner bidrager til at forebygge mikrobiel kontaminering.
Undervejs arbejder medarbejderne med cases, hvor der er mulighed for at diskutere, hvordan kravene i Annex 1 skal tolkes og anvendes i virkelige situationer i den daglige drift.
Vi inddrager gerne eksempler fra virksomhedens egen hverdag, så undervisningen tager udgangspunkt i medarbejdernes virkelighed.
Kurset er en kombination af oplæg og opgaver og er særligt relevant for medarbejdere, der har en grundlæggende GMP-forståelse og ønsker at dykke ned i Annex 1 og sterile processer.
Når flere medarbejdere deltager sammen, skabes et fælles udgangspunkt for ensartet efterlevelse af kravene og det videre arbejde med forbedringer i praksis.