Skip to main content

Pharmakon Life science

Spørgsmål til dette kursus kontakt
Elizabeth Ruelykke +45 48 20 62 64

Forstå GMP, og lær hvordan virksomheder arbejder med det i praksis
Dette kursus med aftenaktiviteter og overnatning giver dig et solidt GMP-grundlag.
Du lærer via cases, opgaver og GMP-spil. Kurset giver dig også mulighed for at netværke med andre, der er nye i life science.

Om kurset

GMP (Good Manufacturing Practice) er regler og standarder, som sikrer, at lægemidler bliver fremstillet ensartet og sikkert. GMP skaber kvalitet, sporbarhed og patientsikkerhed.

På kurset får du en solid introduktion til GMP og EU's regler for fremstilling af lægemidler. Du får en grundforståelse for de krav, det ansvar og det mindset, der skal til for at arbejde i et GMP-reguleret miljø.

Du bliver introduceret til life science-industrien og lægemidlets vej til markedet.

Du ser sammenhængen mellem lovkrav, kvalitet og patientsikkerhed. Vi går i dybden med EU-GMP-reglerne (EudraLex Vol. 4).

Du arbejder med centrale emner som:

  • Farmaceutisk kvalitetssystem
  • Risikostyring
  • Krav til produktion
  • Personale
  • Lokaler og udstyr
  • Dokumentation

Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog og opgaver.

Du arbejder også med et interaktivt GMP-spil, som tager udgangspunkt i typiske hverdagssituationer. Spillet giver gode drøftelser og gør det lettere at omsætte GMP til praksis.

Kurset strækker sig over to dage med overnatning, hvilket giver tid og rum til refleksion, fordybelse og netværk på tværs af deltagerne – og styrker dermed dit samlede læringsudbytte markant.

Målgruppe

Kurset henvender sig til akademikere og teknikere der er uerfarne med GMP samt nye medarbejdere i life science-industrien som har brug for en grundlæggende forståelse for GMP.

Kurset er også for dig, der allerede arbejder med GMP og ønsker en bedre forståelse af baggrunden for dit arbejde og GMP-reglerne.

Dine fordele ved at vælge dette kursus

Dit udbytte

  • Du forstår grundprincipperne i GMP og EU-GMP-reglernes opbygning.
  • Du kan arbejde mere sikkert med dokumentation, kvalitet og GMP-krav.
  • Du kan anvende et grundlæggende GMP-mindset og være med til at sikre lægemidlers kvalitet.


Din virksomheds udbytte

  • Din medarbejder har forståelse for GMP, kvalitetsmindset og ansvar.
  • Din medarbejder arbejder mere ensartet og korrekt efter gældende regler.
  • Din medarbejder bidrager til øget kvalitet og patientsikkerheden.

Kursusprogram

Dag 1: 09:00 – 21:00

  • Lovgrundlag
  • Lokaler og udstyr

Dag 2: 09:00 – 16:00

  • Produktion 
  • Dokumentation 
  • Afvigelser og ændringer
  • Personale

Undervisningen består af oplæg, dialog og øvelser.

Kursusmål: Deltageren får et grundlæggende kendskab til de gældende EU-GMP-regler Part I og deres fortolkning. Deltageren får en forståelse for, hvad det vil sige at arbejde efter GMP og forstår det mindset det kræver for at fremstille sikre lægemidler.

Undervisere

  • Tine Gjerding Dahlberg, uddannelseskonsulent, Pharmakon

  • Helle Bøg, uddannelseskonsulent, Pharmakon

  • Julie Dersch, uddannelseskonsulent, Pharmakon

  • Louise Schou Petersen, uddannelseskonsulent, Pharmakon

Tilmeld dig kurset

Kursus Grundlæggende GMP

Format 2 dage med overnatning

Pris i år 17.500 kr. ekskl. moms

Kurser i rammer designet til læring