Styrk kvaliteten i produktionen gennem praktisk træning
På GMP 2, GMP i praksis lærer du at deltage i selvinspektion, håndtere afvigelser og aktivt forbedre kvaliteten i produktionen. GMP 2 er en naturlig efterfølger til GMP 1, hvor du fik styr på de basale regler.
Om kurset
På dette kursus lærer du at forstå og anvende de faktorer, der påvirker kvaliteten af lægemidler i den daglige produktion.
Du får indblik i, hvordan kvalitet skabes i praksis, og hvordan dine egne opgaver spiller en central rolle i at sikre et stabilt og sikkert produktionsmiljø.
Du trænes i at deltage aktivt i selvinspektion som et praktisk værktøj til kvalitetsforbedring.
Gennem øvelser og simple kommunikative metoder lærer du at observere, stille spørgsmål, samarbejde og give konstruktiv feedback – alt sammen med fokus på at styrke kvaliteten og minimere fejl.
Under kurset kommer du tæt på produktionen, hvor du observerer processer, identificerer mulige forbedringsområder og arbejder med at registrere og rapportere afvigelser.
Du lærer både at dokumentere korrekt, deltage i årsagsanalyse og bidrage til dialogen om, hvordan afvigelser kan forebygges fremover.
Kurset giver dig dermed praktiske og anvendelige kompetencer, som styrker både dit samarbejde og kvalitetsforståelse i den daglige fremstilling af lægemidler.
Kurset afsluttes med en skriftlig test (multiple choice).
Du skal bestå testen for at få et kursusbevis.
Målgruppe
Kurset er udviklet til medarbejdere i life science, som har grundlæggende kendskab til GMP, fx gennem kurset Medicinalindustriel produktion, GMP 1 eller tilsvarende erfaring.
Kurset er relevant for operatører og personale, der deltager i produktion, kvalitetskontrol eller procesforbedring.
Dine fordele ved at vælge dette kursus
Dit udbytte
- Du lærer at forstå og anvende de faktorer, der påvirker kvaliteten af lægemidler.
- Du kan deltage i selvinspektion og bruge det som et aktivt værktøj til kvalitetsforbedring.
- Du kan registrere, rapportere og medvirke til at forebygge afvigelser i produktionen.
Din virksomheds udbytte
- En medarbejder med øget kvalitetsforståelse og fokus på procesforbedringer.
- En medarbejder, der aktivt kan bidrage til selvinspektioner.
- En medarbejder, der kan håndtere, rapportere og forebygge afvigelser professionelt.
Kursusprogram
Kurset er et 3-dages kursus uden overnatning.
Alle dage: 08:30 – 15:50:
- Opfriskning af GMP-regler og faktorer, der påvirker kvaliteten af lægemidler
- Selvinspektion og intern audit
- GMP i praksis: efterlevelse i produktionen
- Håndtering af afvigelser og ændringer
- Kommunikation og samarbejde i kvalitetsarbejdet
- Kvalitetskultur og kvalitetsforbedring
- Skriftlig test (multiple choice)
Undervisere
-
Tine Gjerding Dahlberg, uddannelseskonsulent, Pharmakon
-
Helle Bøg, uddannelseskonsulent, Pharmakon
Tilmeld dig kurset
Kursus
GMP 2, GMP i praksis
Format
3 dage
Vælg dato og tilmeld kursus