Skip to main content

Pharmakon Life science

Spørgsmål til dette kursus kontakt
Andreas Goldschadt +45 48 20 62 63

Lær at bygge brugervenlige og robuste Excel-ark, der forbliver under kontrol, også når de bruges af andre
Få praktiske værktøjer og tips til at opbygge Excel-ark med dokumentation for opbygningen, som er testet og fejlsikret inden frigivelse til brug.

Om kurset

Excel er et stærkt og ofte brugt værktøj. Fastholdelsen af kvaliteten i Excel-arket afhænger af, hvordan arket er bygget – især når det bruges af andre end den, der udviklede det.

På dette kursus får du værktøjer og tips til at opbygge Excel-ark, der er brugervenlige, robuste og lettere at holde under kontrol i hverdagen, når flere skal arbejde i det samme ark.

Du lærer, hvordan du kan reducere risikoen for fejl i input, beregninger og output, og hvordan du gør det tydeligt for andre, hvordan arket skal bruges. Du lærer også, hvordan du gemmer dokumentationen for opbygningen af Excel-arket samt metoder til fejlsøgning og test af arket, inden det frigives til brug.

Kurset har fokus på praktiske løsninger, som du kan bruge direkte i dit eget arbejde. Du arbejder blandt andet med datavalidering, beskyttelse af formler, enkle kontrolelementer, review, test og dokumentation. Derudover får du en introduktion til små, enkle makroer, som kan understøtte styring og fastholdelse af kontrollen ved brug af arket.

Undervisningen kombinerer oplæg, eksempler og øvelser i Excel, så du får mulighed for at afprøve metoderne undervejs. Medbring derfor din laptop med Excel installeret.

Målgruppe

Kurset er for dig, der udvikler, vedligeholder eller har ansvar for Excel-ark, som bruges af flere i organisationen.
Det er relevant for både nye og erfarne brugere, som vil bygge mere robuste og brugervenlige løsninger i Excel.
Det kræver almindeligt brugerkendskab til Excel, men ikke erfaring med makroer eller Visual Basic-programmering.

Dine fordele ved at vælge dette kursus

Dit udbytte

  • Du kan designe Excel-ark, der er mere brugervenlige at arbejde i.
  • Du kan sikre, at dit Excel-ark forbliver under kontrol, når kolleger bruger det.
  • Du kan fejlsøge og teste dit Excel-ark inden det frigives til brug.


Din virksomheds udbytte

  • Din medarbejder kan udarbejde mere robuste Excel-løsninger med lavere risiko for fejl.
  • Din medarbejder kan bygge ark, hvor dokumentationen for opbygningen er let at genfinde.
  • Din medarbejder kan oprette ark, der er lettere at bruge og vedligeholde.

Kursusprogram

09:00 – 16:00

  • Opbygning af ark med tydelige input felter og struktur
  • Bruger information og navigationshjælp
  • Fejlsikring af input, fx beskyttelse mod tastefejl
  • Udvalgte formler til fejlsikring
  • Sikring af output, fx beskyttelse af formler
  • Introduktion til makroer i Visual Basic med eksempler lige til at bruge

Kurset består af oplæg, dialog og øvelser.

Undervisere

  • Carsten Lund, Business Owner, Epsilonplus

Tilmeld dig kurset

Kursus Få Excel i kontrol

Format 1 dag

Pris i år 5.900 kr. ekskl. moms

Vælg dato og tilmeld kursus

Kurser i rammer designet til læring