Skip to main content

Pharmakon Life science

Spørgsmål til dette kursus kontakt
Andreas Goldschadt +45 48 20 62 63

Sikkerhed og kvalitet i distribution af lægemidler
Lær reglerne, så du kan medvirke til at sikre lægemidlers kvalitet gennem hele forsyningskæden. Vi gennemgår reglerne, så du kan anvende dem i praksis.

Om kurset

GDP står for Good Distribution Practice eller god distributionspraksis.

GDP-reglerne er udviklet for at sikre en sikker distribution af lægemidler og opretholde deres kvalitet gennem hele forsyningskæden.

Formålet med GDP-reglerne er at minimere risici i hele forsyningskæden og sikre, at lægemidler når frem til deres destination i en tilstand, der bevarer deres kvalitet, integritet og sikkerhed.

På kurset har vi fokus på, hvordan din virksomhed sikrer overholdelse af GDP-reglerne.

Vi gennemgår grundelementerne og filosofien bag GDP-reglerne, så du får forståelse for, hvorfor reglerne er vigtige, og hvordan du kan navigere i dem.

Vi sætter blandt andet fokus på, at:

  • lagerbetingelserne opfyldes til enhver tid – også under transport
  • opbevaring sker under sikre forhold
  • de rigtige produkter leveres til den rette virksomhed på det rette tidspunkt
  • der er et effektivt tilbagekaldelsessystem.

Kurset består af en kombination af teoretiske oplæg og praktiske opgaver.

Målgruppe

Kurset henvender sig til nye eller nyligt ansatte medarbejdere, for eksempel:

  • lagerarbejdere, logistikansvarlige og andre, der er involveret i den praktiske håndtering og opbevaring af lægemidler
  • chauffører, transportkoordinatorer og andet personale, der er involveret i forsendelse af lægemidler
  • ledere, der ønsker en grundlæggende forståelse af principperne bag sikker og effektiv distribution af lægemidler
  • personale på hospitaler og andre sundhedsinstitutioner, der er involveret i modtagelse og håndtering af lægemidler.

Dine fordele ved at vælge dette kursus

Dit udbytte

  • Du forstår GDP-reglerne og kan anvende dem i praksis.
  • Du bidrager med input, når der udføres selvinspektion.
  • Du kender kravene til opbevaring og distribution af lægemidler.


Din virksomheds udbytte

  • Din medarbejder kender GDP-lovgivningen og håndterer lægemidler i overensstemmelse med reglerne. 
  • Din medarbejder ved, hvad der skal til for at sikre compliance med GDP-reglerne.
  • Din medarbejder giver dig tryghed for, at GDP-reglerne efterleves.

Kursusprogram

09:00 – 16:00

  • GDP-reglernes filosofi og grundelementer
  • Lovgrundlag
  • Gennemgang af GDP-vejledningen
  • Forsendelse og transport
  • Risikovurdering af transportruter

Kurset er en blanding af teoretiske indlæg og opgaver.

Undervisere

  • Kiki Atting Andersen, cand.pharm, Kon-Kiki Pharma

Tilmeld dig kurset

Kursus Grundlæggende GDP

Format 1 dag

Pris i år 5.900 kr. ekskl. moms

Vælg dato og tilmeld kursus

Kurser i rammer designet til læring