Læs om fordelene ved virksomhedskursus.
At starte som akademiker i life science kan føles som at træde ind i et komplekst system med mange interessenter, krav og beslutninger. Dette kursus hjælper nye medarbejdere med at forstå den virkelighed, de er en del af.
Vi arbejder med, hvordan organisationen omkring produktion, kvalitet og myndigheder hænger sammen. I får konkrete værktøjer til at stå stærkere i rollen som faglig sparringspartner og bindeled mellem drift, ledelse, eksperter og QA, og hvordan I kommunikerer professionelt med forskellige faggrupper.
Vi sætter ord på nogle af de begreber og forkortelser medarbejderne møder i hverdagen, som MAH, APS, product quality, patient safety og compliance.
Lovgivningen beskriver principper og mål og ikke altid konkrete løsninger. Derfor giver kurset giver dig et mere realistisk billede af de dilemmaer, gråzoner og kravfortolkninger, medarbejderne møder i hverdagen – og træner jer i at håndtere dem professionelt og fagligt velbegrundet.
Vi kommer ind på inspektionsparathed, og hvordan supporteren kan bidrage både før, under og efter inspektionen.
Vi diskuterer, hvornår dokumentationsniveauet i fx afvigelser er godt nok.
Gennem oplæg, cases, øvelser og dialog arbejder vi både med teori og praksis, så I går fra kurset med større sikkerhed i jeres faglige vurdering og rolle som bindeled i hverdagen.