Skip to main content

Pharmakon Life science

Spørgsmål til dette kursus kontakt
Elizabeth Ruelykke +45 45 48 20 62 64

Stå stærkere i samarbejdet med QA, drift og ledelse
Som supporter skal du agere fagligt og professionelt – også i pressede situationer.
På dette kursus får du overblik, værktøjer og træning til at styrke din rolle som supporter i life science.

Om kurset

At starte som akademiker i life science kan føles som at træde ind i et komplekst system med mange interessenter, krav og beslutninger. Dette kursus hjælper dig med at forstå den virkelighed, du er blevet en del af.

Vi arbejder med, hvordan organisationen omkring produktion, kvalitet og myndigheder hænger sammen.

Du får konkrete værktøjer til at stå stærkere i rollen som faglig sparringspartner og bindeled mellem drift, ledelse, eksperter og QA. Vi arbejder også med, hvordan du kommunikerer professionelt med forskellige faggrupper.

Vi sætter ord på nogle af de begreber og forkortelser, du møder i din hverdag, såsom MAH, APS, product quality, patient safety og compliance.

Lovgivningen beskriver principper og mål – men ikke altid konkrete løsninger.

Derfor giver kurset dig et mere realistisk billede af de dilemmaer, gråzoner og kravfortolkninger, du vil møde i hverdagen. Du trænes i at håndtere dem professionelt og med en fagligt velbegrundet tilgang.

Vi kommer ind på inspektionsparathed og ser på, hvordan du som supporter kan bidrage både før, under og efter en inspektion.

Vi diskuterer, hvornår dokumentationsniveauet i f.eks. afvigelser er tilstrækkeligt.

Gennem oplæg, cases, øvelser og dialog arbejder vi både med teori og praksis, så du går fra kurset med større sikkerhed i din faglige vurdering og din rolle som bindeled i hverdagen.

Målgruppe

Nye akademikere i life science industrien – fx supportere, EM-supportere, koordinatorer og andre i støttefunktioner omkring produktion og kvalitet.

Dine fordele ved at vælge dette kursus

Dit udbytte

  • Du kan håndtere helheden og din egen rolle i life science industrien.
  • Du kan håndtere gråzoner i GMP med større sikkerhed.
  • Du kan kommunikere professionelt med drift, QA, eksperter og ledelse.


Din virksomheds udbytte

  • Din medarbejder opnår hurtigere selvstændighed i sin rolle.
  • Din medarbejder træffer mere sikre og velbegrundede beslutninger.
  • Din medarbejder er klædt på til samarbejdet på tværs.

Kursusprogram

09:00 – 16:00

  • Organisationen omkring produktion, kvalitet og myndigheder
  • Få overblikket over roller og opgaver
  • Lovgivning, gråzoner og kravfortolkning
  • Kommunikation på tværs af faggrupper
  • Rollen som "lus mellem to negle"
  • Inspektionsparathed og din rolle
  • Den gode dokumentation

Undervisere

  • Ida Swedenborg, uddannelseskonsulent, Pharmakon

  • Helle Bøg, uddannelseskonsulent, Pharmakon

Tilmeld dig kurset

Kursus Den stærke supporter

Format 1 dag

Pris i år 5.900 kr. ekskl. moms

Vælg dato og tilmeld kursus

Kurser i rammer designet til læring