Bliv ekspert i problemhåndtering og kvalitetsforbedring
Få indsigt i teknikkerne bag Root Cause Analysis (RCA) og lær at planlægge og implementere effektive korrigerende og forebyggende handlinger (CAPA) for at sikre kontinuerlig kvalitetsforbedring.
Om kurset
Mange fejl og hændelser kan være tegn på kvalitetsbrister i kvalitetssystemet, f.eks. afvigelser, reklamationer eller tilbagekaldelser.
Det er myndighedernes forventning, at virksomheder identificerer og håndterer de kvalitetsbrister, der opstår i en travl hverdag.
Med RCA får du en forståelse for de grundlæggende årsager til en hændelse, hvilket er afgørende for at kunne udvikle effektive handlinger (CAPA).
På kurset arbejder vi med en struktureret tilgang, hvor du lærer at identificere og beskrive problemet klart. Dette kan involvere dokumentation af hændelser, afvigelser eller andre kvalitetsproblemer, der skal undersøges.
Når problemet er identificeret, gennemføres en RCA for at finde de grundlæggende årsager. Formålet er at forstå, hvorfor problemet opstod, så en gentagelse kan undgås. Under kurset introducerer og afprøver vi forskellige systematiske metoder til at gennemføre RCA.
Baseret på resultaterne af RCA udvikles en CAPA-plan. Vi gennemgår, hvordan en sådan plan kan struktureres, og hvorfor den er vigtig for at styre og følge op på de forskellige handlinger.
En CAPA-plan beskriver de korrigerende handlinger, der iværksættes for at løse det aktuelle problem (Corrective Actions), samt de forebyggende handlinger, der skal reducere risikoen for gentagelse (Preventive Actions).
Vi ser også på, hvordan implementering af CAPA kan medføre ændringer i processer, procedurer, medarbejdertræning og systemer.
Efter implementering af CAPA er det vigtigt at overvåge og evaluere effekten af de gennemførte handlinger for at sikre, at problemet er løst, og at det ikke opstår igen. Dette kan eksempelvis ske gennem løbende overvågning, audits og gennemgang af processer.
Kurset er en kombination af teoretiske oplæg, cases og erfaringsudveksling.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med kvalitetsstyring, produktion og procesforbedring i forbindelse med afvigelser og ønsker at styrke dine evner til at identificere og løse problemer effektivt.
Kursusprogram
Kurset er et 2-dages kursus uden overnatning.
Dag 1: 09:00 – 16:00
- Formål og myndighedskrav
- Overblik over problemet
- Root Cause Analysis
- Dokumentation af Root Cause Analysis
Dag 2: 09:00 – 16:00
- Fastlæg CAPA
- Risikostyring
- Implementér CAPA
- Evaluér CAPA
Kurset er baseret på teori og øvelser.