Læs om fordelene ved virksomhedskursus.
Kurset giver en grundlæggende introduktion til GMP-kravene til produktionsfaciliteter og udstyr i kontrollerede miljøer. Fokus er på, hvordan korrekt design, indretning, drift og vedligehold understøtter kvalitet og forebygger kontaminering.
Medarbejderne får indsigt i centrale principper for layout, materialevalg og flow samt forståelse for sammenhængen mellem lokaler, udstyr og produktkvalitet.
Kurset kobler teori med praktiske eksempler fra drift af produktionsområder.
På kurset arbejder vi med:
- Krav til design og indretning af lokaler og udstyr.
- Risici for kontaminering og krydskontaminering i forskellige procesområder.
- Principper for rengøring og vedligehold.
- Sammenhæng mellem faciliteter, udstyr og GMP-compliance.
Undervisningsform:
Kurset består af en kombination af teoretiske oplæg, dialog og cases, hvor deltagerne arbejder med konkrete problemstillinger fra hverdagen.