Ifølge Good Distribution Practice (GDP)-vejledningen har ledelsen i en virksomhed flere ansvarsområder.
Nogle af disse ansvarsområder inkluderer:
- At sikre, at GDP-bekendtgørelsens bestemmelser overholdes
- At etablere og vedligeholde et passende kvalitetssystem samt føre tilsyn med ændringer i kvalitetssystemet
- At sikre, at alt relevant personale har modtaget GDP-træning
- At sikre fuldt og hurtigt samarbejde med Marketing Authorisation Holder (MAH) i tilfælde af reklamationer og tilbagekaldelser
- At informere myndighederne i forbindelse med utilstrækkelig forsyning til markedet
- At sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer i organisationen
- At vurdere kvalitetssystemet regelmæssigt
Med udgangspunkt i ovenstående har vi designet kurset, så du som leder eller ledelsesrepræsentant får et solidt kendskab til de gældende EU-GDP-regler og ved, hvad der kræves af dig.
Vi har særligt fokus på ledelsens ansvar og opgaver, herunder etablering af et kvalitetssystem.
Kurset er en blanding af teoretiske oplæg og praktiske opgaver.